Pas på kunsten.
En enkel og tryg guide til de første timer, helingsperioden og plejen på længere sigt.
De første timer Beskyttelse og første rengøring
Behold beskyttelsesfilmen på efter tatovørens anvisning. Vask hænder, før du rører ved tatoveringen. Når filmen skal fjernes, vaskes huden nænsomt med lunkent vand og mild, parfumefri sæbe. Dup tatoveringen tør med rent papir, og kom et meget tyndt lag neutral parfumefri creme på.
Dag 1–3 Skånsom rengøring og fugtpleje
Rens tatoveringen skånsomt, med parfumefri sæbe. Derefter duppes den tør, med rent papir. Påfør kun et tyndt lag, neutral parfumefri cream og undgå at gnide i huden. Prioriter løssiddende tøj ved det tatoverede område, så tatoveringen får ro til at hele.
Uge 1–2 Kløe, afskalning og heling
Det er helt normalt, at tatoveringen klør, føles tør og begynder at skalle lidt. Lad hudflager og eventuelle sårskorper falde af af sig selv – undgå at kradse eller pille. Hold dig fra svømmehal, karbad, sauna og direkte sol, mens huden heler. Gentag gerne renseprocessen hver dag, inden du går i seng.
Uge 3–6 Den sidste del af helingen
Selvom tatoveringen ser helet ud på overfladen, kan huden stadig være følsom. Fortsæt med mild, parfumefri fugtpleje, og undgå unødig friktion. Helingstiden er forskellig fra person til person, så vær tålmodig og følg tatovørens råd.
Langtidspleje Solbeskyttelse og fugt
Når tatoveringen er fuldstændig helet, hjælper regelmæssig fugtpleje med at holde huden smidig. Beskyt den mod UV-stråling med bredspektret solcreme SPF 30–50. Solen kan med tiden få farver og fine linjer til at falme.
Årene frem Bevar tatoveringens detaljer
Din tatovering vil naturligt forandre sig i takt med huden. Pas fortsat på den med fugtpleje og god solbeskyttelse, så de fine detaljer bevares bedst muligt. Hvis linjerne er bevet meget bløde og utydelige med årene, kan du kontakte mig i forhold til en opfriskning.